Falske følgere

Af Naja Bartholdy

Tænker du over hvordan din profil fremstår, både for nuværende følgere, fremtidige følgere og mulige samarbejdspartnere?  Hvad er vigtigst for dig – at dine følgere går op i dit indhold eller er det mængden af dem? Er det at købe følgere den nemme vej til succes på sociale medier? Man kan ikke komme uden om, at der er kommet større fokus på kvalitet frem for kvantitet, og som bureau eller virksomhed der arbejder med Influencer Marketing, er der et utal af analyseværktøjer, der kan spotte lige netop den del der omhandler købte følgere og likes.

Som nævnt ovenfor kan vi se hvordan din data udvikler sig og herved også om det er en organisk eller købt afvigelse. Dette gælder både hvis du køber følgere eller likes, da vi både kan følge med i dit ”follower audience” men også i dine ”engaged audience” – så tænk nu over, hvilket signal i sender.

Vi er som nævnt blevet mere bevidste om køb og vi ser og råder derfor personligt til, at der hellere indgås et samarbejde med en profil med 5.000 ”organiske” følgere end en profil med 7.000 følgere hvoraf 3.000 af dem er købte. En profil med organiske følgere opnår desuden også en større rammeflade, da Instagram fungerer på den måde, at din profil kan blive promoveret gennem dine følgeres engagement. Du skal derfor se købte følgere, som noget negativt i længden, for det vil blive opdaget

Vores råd til dig – Gå efter at opnå et stærkt fællesskab og engagement mellem dig og dine følgere, frem for det tal der står i toppen af din profil.  

 



inmix2