Vigtigheden af Instagram!

Skrevet af Nathalie Jensen

Vi ved det alle sammen – marketing er ikke længere det samme, som det var tidligere. Formatet på marketing har nemlig rykket sig gevaldigt, ikke bare i en afgrænset periode, men i løbet af de sidste mange mange år, grundet den teknologiske udvikling. De fleste af os har vinket farvel til avisen og outdoor advertisement for længe siden og digitaliseret vores marketing i stedet. Men også dette er et felt, som konstant udvikler sig. Der er nemlig et hav af forskellige muligheder og platforme, som man kan (og bør) have fokus på.

Vi vil i det følgende forsøge at advokere for et af dem, nemlig Instagram, da vi mener at netop denne platform kan have en nøglefunktion i din virksomheds markedsføring og derfor er det enormt vigtigt at man har styr på den og hvordan man bruger den, så her kommer nogle tips og tricks, som du forhåbentlig kan bruge i din egen markedsføring. 

Nogle af de helt centrale elementer ved Instagram, som man skal have med i tankerne, når man planlægger sit indhold på Instagram er: Bio, Hashtags, Lokation og Highlights.

Noget af det første man ser, når man klikker ind på en profil, er dens bio-tekst. Det er vigtigt, at det du skriver om dig selv og din virksomhed, er kort, præcist og selvfølgelig fængende! Hvem er I og hvad tilbyder I? Man skal hurtigt kunne afkode jeres brand ud fra nogle få ord og få vakt ens nysgerrighed, så man får lyst til at kigge videre på profilen. 

Når du planlægger dit content er det desuden vigtigt at huske på, hvilke #hashtags I benytter og hvordan I benytter dem bedst. Hashtags er nemlig et enormt effektivt redskab, som kan benyttes som søgefunktion, på tværs af posts og indhold, som I har lagt op tidligere eller så i dukker på i andre søgninger, da Instagram jo også har en funktion, hvor man kan søge specifikt efter bestemte hashtags. En søgning kunne således være #bæredygtigthjem, så hvis din virksomhed eks. forhandler bæredygtige produkter til hjemmet, vil du, ved at bruge dette hashtag, sikre dig, at du dukker op, hvis folk laver en generel søgning. De leder måske netop efter nye bæredygtige produkter til deres hjem og derfor skal jeres profil jo helst dukke op i denne, så I kan få noget trafik ind, både til jeres Instagram og jeres hjemmeside eller butik. Hvis I lancerer en bestemt kampagne, så sørg for, at I har snakket om hashtags forinden, så i benytter de samme hashtags gennem hele kampagneperioden. Dette strømliner nemlig kampagnen og sørger igen for, at den bliver “bevaret“ på Instagram fremadrettet.

En anden vigtig funktion at benytte i jeres online markedsføring på Instagram er lokation / geo-tag. Denne sikrer nemlig at jeres følgere får en tydelig idé om hvilke aktiviteter jeres virksomheder har, hvor I primært befinder jer, hvad I deltager i etc. Hvis I har en (eller flere) butikker er det selvfølgelig enormt vigtigt, at I angiver lokation hver eneste gang i poster noget, så jeres følgere er klar over hvor jeres fysiske butik befinder sig. Hvis i har samarbejder med andre parter eller laver et bestemt event, et bestemt sted, er lokations-tag selvfølgelig også en oplagt mulighed for at skabe synlighed omkring samarbejdet eller eventet. 

Derudover bør I også benytte jer af muligheden for at lave highlights, i toppen af jeres profil. Denne funktion gør det nemlig muligt at samle og fremhæve specifikt content, hvis I eks. har en kampagne kørende, lancerer en ny produktserie eller gerne vil samle alt content, som I har delt fra jeres butik. Highlights skaber nemlig et overblik og gør det nemmere for folk, at kode din profil og forretning hurtigt. 

Samlet set er der meget at hente, ved at bruge Instagram i sin markedsføring. Man kan sikre en større grad af brand awareness og har en unik mulighed for at interagere mere direkte med sine kunder, hvilket også vil gøre det nemmere for din virksomhed, at lære jeres målgruppe endnu bedre at kende og teste hvilken type content, der bliver responderet bedst på, som man potentielt også kan tage med sig ind i anden markedsføring.

Alt dette lyder måske af meget, men når du først er up and running, kræver det ikke nødvendigvis meget at sørge for, at have løbende aktivitet på sin Instagram. Hvis man afsætter en fast mængde tid pr. uge til at interagere med sine følgere og derudover månedligt sætter tid af til at få planlagt kommende indhold, så er man godt på vej. Der findes desuden en helt masse redskaber, i form af apps, som kan hjælpe med at planlægge indhold, så man netop kan klargøre det noget tid i forvejen.

Vi håber, at I kunne bruge vores inputs. God fornøjelse med Instagram!

inmix2