Kampagneperioden lød på en måned, hvor influencerne skulle dele minimum 2 billeder og 2 stories hver. De deltagende influencers var udvalgt på baggrund af deres målgruppe, med primært fokus på relevant interesse for mad og vin, samt hvor stærke deres formidlingsevner var. Her blev det vægtet højt, at de udvalgte influencers havde en naturlig interesse for vin, og afspejlede dette på deres profil, så indholdet var troværdigt og ikke forceret.