Vi aktiverede i alt 15 dygtige mikro influencers i kampagnen, som i løbet af en måned skulle dele 1 post og 2 storylines med deres følgere på Instagram. For at sikre, at kampagnens content blev så naturligt som muligt, lod vi det også være op til influencerne selv, hvordan de ville sammensætte deres content og hvilke ting de gerne ville benytte bilen til. Nogle af dem valgte at tage en tur på picnic i det fri, andre at hoppe i en af GreenMobilitys biler på vej hjem fra lufthavnen. Dette betød også at der blev skabt en masse forskelligartet content, som netop indkapslede budskabet “Din by, din bil” som jo var hele rammen for kampagnen!
GreenMobility ville selvfølgelig også gerne have at kampagnen skabte flere brugere til deres service. Derfor besluttede vi, i samarbejde med GreenMobility, at influencerne skulle dele en unik kode med deres følgere, som gav dem mulighed for at få 30 minutters gratis brug af en af deres biler.