Kampagnen var et længerevarende samarbejde, som var opdelt i to runder. Begge runder var desuden opdelt i tre forskellige perioder, hvor de deltagende influencers skulle dele minimum 1 post og 2 stories i hver periode. Første runde løb over 6 måneder og fokuserede på Una, Lulla og Una Duo vognene. Anden runde varede tre måneder og fokuserede på Vida vognen. Selvom de to runder var forskellige i længden blev de afsluttet samtidig. Der var kreativ frihed i forhold til indholdet, men det var et krav, at vognen skulle bruges aktivt på billederne for at skabe et troværdigt og autentisk budskab. Influencerne var udvalgt på baggrund af deres match med Odders målgruppe. Derudover var der fokus på, at influencernes børn havde den rette alder, da kampagnen også drejede sig om at skildre, hvordan familiens måde at benytte Oddervognen ændrer sig i takt med barnets udvikling.