Velkommen til Inmix

Af Tanja Frederikke Jensen

Hvorvidt du er influencer, virksomhed, almen interesseret eller tilfældigvis er havnet her, vil vi gerne byde dig velkommen til vores blogside. Den har længe været undervejs og startede som et ønske om at dele ud af erfaringer og indblik i branchen. Influencer Marketing kræver nemlig ikke en hemmelig opskrift – dog kræver det en opskrift! Først handler det om at finde hoved og hale i systemet, samt finde frem til det, der fungerer for lige netop dig og din virksomhed. Alle kan have gavn af at bruge influencer – det kræver dog indsigt og indsats at excellere med det.

Det er også derfor, at et bureau som vores, som har fokus på mikro influencers, oplever en helt enorm omskiftelighed. De mikro influencers som der samarbejdes med på en kampagne, er lige pludselig blevet en del større, mens der er kommet en masse nye dygtige mikro influencers på banen. Influencers lærer af hinanden, studerer hinanden og hjælper hinanden – hvilket også er er sådan det burde være. Vi vil derfor gerne benytte denne blog som en mulighed for at lære af hinanden og hjælpe hinanden.

Vi vil gerne dele vores tips og tricks til, hvordan du kan bruge influencers – med udgangspunkt i de elementer vi vurderer og udvælger influencers ud fra, samt hvad der gør influencers ekstra fede at følge med hos. Det er ikke kun os der deler ud – vi har nemlig også inviteret nogle af vores dygtigste influencers til at dele deres råd og historier om, hvordan de startede som influencer.

Hos Inmix brænder vi for Influencer Marketing og derfor vil vi gerne dele ud af vores passion. Derfor synes vi, at et forum som dette kan være til gavn for alle. Vi håber, at du synes det samme og har lyst til at følge med her på bloggen. Hvis du læser med som virksomhed, så håber vi, at du får noget ud af at følge med her. Vi synes i hvert fald, at bloggen kan hjælpe med at skabe større forståelse og en bedre fornemmelse for Influencer Marketing, samt hvordan influencers tænker. Det er et omfangsrigt stykke arbejde, hvorfor vi hos Inmix kan tilbyde dig at facilitere hele kampagnen for dig! Du er altid velkommen til at kontakte os!

inmix2